EVguide
                   HEM HOME



                                                                                  Ringkøbing 1. januar 2004

Elbilen tjener benzinbilens sag

Ved ingeniør Anton Bech


Det er en almindelig opfattelse, at elbilen er en miljøbil, men set i et andet perspektiv er det måske kun den halve sandhed.

bech     Elbilen og den benzin
    som den ikke bruger på ét år







Vi har nu i 4 år ejet en Peugeot 106 elbil og har brugt den så meget som vi kunne. Den har i de 4 år kørt 75.000 km og været 3 gange i Norge, 3 gange i Sverige og sågar én gang i Frankrig.
Det at have en elbil og det at køre en elbil har gennem de 4 år ændret meget for os. Først købte vi elbilen i den tro at den skulle være bil nr. 2. Den kunne derfor let være en elbil, da den således kun skulle dække vores behov for lokaltrafik. Vi følte os nu rigtig grønne. Nu gjorde vi mere for miljøet end de fleste. Da vi samtidig havde anparter i en vindmølle, følte vi, at vi måtte være et eksempel på hvorledes en jordbo burde leve og transportere sig i det 21'ende århundrede.
Bilen blev hurtigt en liebling. Den rykkede fra at være bil nr. 2 op til at være bil nr. 1, fordi den havde charme, var let at køre, lydløs, ingen udstødningsgasser og androg folks opmærksomhed. Vi deltog i diverse kampagner for miljørigtig transport med en forventning om, at vi kunne påvirke andre til at gøre ligeså. Det viste sig dog at være forgæves. Ingen andre havde interesse i at købe en elbil: "Det er for dyrt, den kører ikke langt nok, man skal have forstand på det"!

Elbilen er godt nok dyr i anskaffelse, men billig i drift og kører 80-100 km på en opladning. Beregnes bilens totalomkostninger gennem bilens liv og sammenlignes dette med benzinbilens totalomkostninger, da vil de to biler være sammenlignelige under danske forhold. Det er således ikke dyrere at køre elbil og man kunne tjene miljøets sag uden at skulle betale ekstra. Det burde vel være incitament nok for at købe en elbil!

Den globale opvarmning, Kyotoaftalen, dødsfald på grund af luftforureningen i storbyer med mere hører vi næsten dagligt om. Nu kunne man forvente, at folk ville gå frem og tage initiativet selv, men ak, det gør folk ikke. De svømmer så godt som alle med strømmen, køber nye biler med større vægt og benzinforbrug, pendler længere til arbejdet, kører nu børnene til skole i bil, da der er for mange biler på skolevejen til at det er forsvarligt at lade dem cykle og så videre. Folk har den fornemmelse, at benzin er noget man bare henter på tankstationen, når man behøver det og til rimelige priser i mange år fremad. Forureningen og forsyningssikkerheden er selvfølgeligt noget regeringen tager sig af!

Det er jo allerede glemt, at der var oliekrise i 1973 - 74. Dengang var oliekrisen politisk bestemt ved at arabiske producenter lukkede for olieleverancerne. I dag er der rift om olien, USA står for 25 % af verdens forbrug og importerer halvdelen heraf. Mange nye storforbrugere er på vej fx Kina og Indien. De eksisterende oliekilder aftager i mængde og nye har svært ved at dække det voksende behov. Kina er på kort tid blevet olieimportør i stedet for olieeksportør, og industrilandenes benzinbilsproducenter står i kø for at bygge deres fabrikker der. Vi er langsomt på vej mod en mangelsituation på olie. Når der bliver mangel på olie, hvilket betyder at der udbydes mindre olie end der efterspørges, vil markedsmekanismerne reagere med prisstigninger indtil udbud og efterspørgsel balancerer.

Det at elbilen skulle tjene miljøet begynder således at ligne en floskel. Efterhånden tror jeg mere på, at vi med vores elbil tjener benzinbilens sag mere end miljøet. Det er korrekt, at vi ikke forurener i byen, når vi kører der, så det har en betydning for lokalmiljøet med hensyn til luftkvaliteten. Dermed er det tæt på at være sagt. De ca. 5.000 liter benzin, som vores elbil indtil i dag ikke har brugt medvirker bare til at udsætte oliekrisen et øjeblik. Det mindre globale benzinforbrug, som vores elbil har forårsaget, medvirker til at holde priserne nede, da efterspørgslen på olie derved er reduceret. Overskridelsen af CO2 emissionen i henhold til Kyoto aftalen er ligeledes lidt mindre, så eventuelle strafgebyrer bliver således mindre. Det er mere og mere indlysende, at globalt vil den olie, som kan frembringes økonomisk rentabelt, også blive brugt. Jeg tror ikke at noget land vil lade olien blive liggende i jorden, fordi den dér tjener miljøets sag bedst. Man må således konkludere, at vi med elbilen bare er med til at holde benzinbilerne kørende længere og til lavere priser. Det er på denne måde, at elbilen tjener benzinbilens sag. Desto flere elbiler, desto længere tid vil der være nok benzin og til rimelige priser. Den benzin, som vores elbil ikke bruger, den bruger de andre, hvorved det ikke har nogen direkte miljøgevinst på globalt plan.

Nu skal man ikke konkludere, at elbilen ikke har sin berettigelse i dag og elbilens tid kommer først, når olien er blevet en mangelvare. Af flere årsager bør man allerede nu begynde at indføre elbilen, da verdenssamfundet er alt for afhængigt af olie. For det første er dét at elbilen kan køre i byen uden at støje og udslip af forurenende gasser vigtigt. Livskvaliteten og livslængden af byens indbyggere vil forbedres. For det andet varer det nok ikke så længe inden knaphed på olien opstår. Det kunne endda ske indenfor dette årti. Det kræver kun lidt tumult mellem USA og de arabiske lande, eller det vil på sigt opstå på grund af stigende efterspørgsel på olien. For det tredie burde olien bruges til at lave varer af som fx plastprodukter i stedet for at blive brugt i en bilmotor. Man kan ikke lave plast af strøm, men man kan køre en bil på strøm. Strømmen kan produceres ved fx vindkraft. De store "megawatt" vindmøller, der nu fremstilles kan hver holde ca. 1.000 biler kørende. Elbilens batterier kan med fordel lades op om natten, hvor der normalt er et overskud af strøm.

Elbilen er på mange måder et fornuftigt køretøj.Den er let at køre, den kræver ikke gearskift, den oser ikke, den støjer ikke, den kan lades op hjemme, den er billig i drift og vedligehold. Dens væsentligste ulempe er at den har begrænset rækkevidde på en opladning. Det er for de nuværende biler ca. 100 km. Rækkevidden for den næste generations elbil ser ud til at blive 150-300 km med de nyeste batteriteknologier. Derved vil rækkevidden være acceptabelt for de fleste. Brint-/ hydrogenbilen bør køres på museum, da den vil bruge 3 gange så meget strøm pr. kørt km sammenlignet med den batteridrevne elbil. Desuden er brintfyldestationer meget dyre at etablere.

Vi er særdeles tilfredse med vores elbil. Den har givet os nye dimensioner i vort samliv. Før vi fik elbilen havde vi hver en benzinbil til vores mobilitet. Nu bruger én af os elbilen til arbejde og den anden cykler til arbejde. Vi har beholdt én benzinbil til opgaver, som ikke kan dækkes af elbilen. Vi kører ca. 20.000 km om året i elbilen og kører til sammenligning kun ca. 8.000 km i benzinbilen. Det er let at substituere benzinkilometre med elkilometre. Vi har på baggrund af interessen for elbilen fået nye venner både i Danmark, men også i Norge og Sverige, som vi årlig kører en elbiltur sammen med. På det personlige plan har elbilen også sat sit præg. Vi har ikke længere så travlt, når vi kører ud på tur. Det er ok at skulle stoppe op for at lade en time eller to undervejs. Tiden går da med at se byen, få en kop kaffe eller noget at spise. Ligeledes lader vi nu ofte bilerne stå og tager toget til de lange ture.

Hvis samfundet vil introducere elbilen, bør de se på erfaringerne fra Norge.
I Norge har man vist vejen for introduktionen af elbilen i trafikken. Incitamenternes virke her var tydeligt. Først fritog man elbilen for registreringsafgift, fritog dem for parkeringsafgifter og bompenge, og oprettede gratis ladepladser. Disse begunstigelser satte kun lidt gang i salget. Senere fritog man dem også for momsen, hvilket gav endnu bedre økonomi, men det udmøntede sig ikke med den helt store stigning i salget. Det var først, da man tillod elbilen at køre i "kollektivfelterne", som ellers er forbeholdt busser og taxi, at salget blev stimuleret i væsentlig grad. Det var således ikke økonomien, kørekomforten eller miljøet som tiltrak kunderne. Det var derimod muligheden for at kunne undgå at sidde fast i bilkøen ind og ud af byen i myldretiden, som var afgørende.

Jeg er fortsat sikker på, at den batteridrevne elbil er fremtidens bil.
Med infrastrukturer som strøm på parkeringspladser, samt anlæg til batteribytte efter samme koncept som batteriboremaskinen, hvor den tomme batteripakke kan byttes med et opladet på ca. én minut, da vil elbilen være benzinbilen overlegent. Elbilen kan da det samme som benzinbilen, men oser ikke, larmer ikke, man skal ikke stå og hælde brandfarlige væsker i bilen, etc.

Vi har ingen planer om at konvertere tilbage til benzin eller for den sags skyld diesel,
men vil derimod se frem til næste generations elbil.



Anton Bech
Rydbjergvej 22, Velling
6950 - Ringkøbing
tel. 97 32 43 57
antonbech@mail.tdcadsl.dk


 

 EVguide
                   HEM HOME