Dec. 2004                                                                                      RETUR  www.evguide.nu

 

Fem år med elbil i privateje.

 

Vi er en familie på 4 og bor i Ringkøbing i Vestjylland. For 5 år siden købte vi en Peugeot 106

electric. Her er et sammendrag af, hvorledes de 5 år er forløbet i relation til elbilen.

 


Familien Bech







  Anton, Anne-Sophie, Torsten og Christiane




 

Anskaffelsen

Bilen blev bestilt hos en Peugeot forhandler i Alsace i Frankrig og vi kunne afhente bilen der

den 17. december 1999. Vi betalte bilen i Frankrig og kørte rundt i Strasbourg området over julen.

Efter nytår hentede Dantransport bilen hjem til Danmark, hvor vi foreviste den for Told og Skat.

De skulle ikke have nogen penge, da elbiler var fritaget for registrering afgift og momsen var

betalt i Frankrig.

 

Tilvænningen

Bilen blev købt med henblik på at den skulle være bil nr. 2. Jeg brugte elbilen til arbejde (15 km t/r)

og min kone kørte i benzinbilen til hendes arbejde (38 km t/r). Det lavede vi dog hurtigt om på, så

elbilen blev bil nr. 1 og fik de længere ture. Det var langt billigst at køre i elbilen, så den skulle

selvfølgeligt have de fleste km.

Da bilen var ny, kørte den ca. 60 km på en opladning. Det ændrede sig i begyndelsen af foråret,

hvor den begyndte at køre længere og længere på en opladning. Det var en kombination af bedre

batteriperformance og tilkørt mekanik. Bilen nåede den første sommer op på at kunne køre 100 km

på en ladning og toppede med 118 km på én ladning.

Vi blev mere og mere optaget af bilens særligheder og havde svært ved at forstå, hvorfor der ikke

blev solgt en masse af disse udmærkede biler. Det måtte være den rette bil til at klare de flestes

transportbehov. Desuden var den et godt bidrag til miljøforbedring. Ingen udstødningsgasser og

afhængighed af benzin. Med strøm fra vindmøller måtte bilen være det helt rigtige svar på

fremtidens persontransport. Vi mente, at nu havde vi gjort vores bidrag til Kyoto aftalen og nu

manglede de andre bare at følge trop.

Jeg noterede strømforbruget, kørte km og destinationen op for hver ladning jeg foretog med bilen.

Jeg kommunikerede med Viden centeret for elbiler (VCE) og med Per Møller Jørgensen, som 

dengang var den erfarende private elbil ejer. Jeg måtte vide mere om denne biltype end bare det, der

kræves for at bruge den. Bilen blev en passion for mig og fyldte efterhånden mere og mere i min

verden.

 

Hverdag

Efter den første sommer, hvor vi bl.a. deltog i Øresunds Rallyt på Sjælland og i Sydsverige,

begyndte det at blive lidt mere ”hverdag”. Vi brugte bilen så meget som praktisk muligt og resten

klarede benzinbilen. Det var ikke svært at forudberegne, hvor meget strøm, vi skulle have for at

køre en givet tur. Jeg påtog ansvaret for at bilen var opladet, så vi vidste hvem der skulle sørge for

at bilen var ladet til næste dags opgave. Derved er der ikke så stor fare for, at ”jeg troede at du

havde sat bilen til ladning i aftes”!

Min kone kunne som regel sige, hvor meget hun skulle køre i morgen og derved kunne jeg tilpasse

ladningen, så batteriet blev ladet optimalt. Fx hvis bilen har 50 % energi tilbage og hun skal bruge

ca. 60 % i morgen, da lader jeg 10 % på og bilen kommer næsten tom hjem næste aften. Med denne

metode aflades batteriet oftere end hvis vi bare havde ladet den fuldt op hver gang, der ikke var nok

til næste dag. Hyppige dybe afladninger siges at være vigtigt for nikkel cadmium batterier, da de

ellers kan tabe kapacitet på grund af memory effekt.

 

Forbedring af bilen

De lange ture, hvor vi kører ud over bilens rækkevidde, medfører en del ventetid med ladning.

Ladning med bilens indbyggede lader foregår fra 230Volt stikkontakt med en belastning på

14,3Ampere. Der skal lades i ca. 3 minutter pr km, som ønskes kørt efterfølgende. En hel ladning

varer 4½ time. Denne lade kapacitet blev hurtigt et problem. I begyndelsen var det OK at vente et

sted til bilen var ladet op. Vi gik på restaurant, på museer eller beså byen imedens.  Vi forsøgte at

betragte ventetiden som kvalitets tid, men det blev trods alt ikke helt sådan. Lade tiden skulle gerne

reduceres.

Bilen var forberedt for kvikladning, så den kunne lades på 40 minutter fra en kvikladestander, der

var beregnet til formålet. Nu var der kun det problem, at der var ca. 230 km til den nærmeste

kvikladestander, så det var indlysende at mere ladekapacitet i bilen var løsningen. Vi kunne ikke

forvente at der stod en kviklader i nærheden, når vi manglede strøm. Derimod var den 3 fasede

230/400V kraftstik lettere at finde. En lader, som kunne lade sammen med bilens lader blev

konstrueret og prøvet. Det virkede helt fint. Den kunne bringe lade tiden ned fra 4½ timer til 2

timer. Den var på størrelse med en lille kuffert og vejede 52 kg. Med den bag i bilen, kunne bilen

mere acceptabelt bruges til længere ture.

Den blev kun medtaget i bilen, når vi kørte ud over bilens rækkevidde og vi skulle vente på

opladning. Ellers stod den i garagen og blev kun brugt hjemme en gang i mellem, når det kneb med

tid til at genoplade bilen efter dagens første tur.

 


P106 med kviklader   Vores elbil med kvikladeren














 

Langturskørsel

Med kvikladeren bag i bilen blev langture mere attraktive. Ladetiden på max 2 time kunne let

tilbringes med lidt læsning i bilen eller en kop kaffe. Vi havde kontakt med Øyvind Lunde i Oslo,

som har en Think elbil og Knut Abrahamsen i Stockholm, som har hjemmesiden www.evguide.nu 

og skriver alt om elbiler og relaterede emner. Vi besluttede i foråret 2001 at lave en elbiltur

sammen og køre de 330 km fra Gøteborg til Oslo. På 2 dage. Det blev en bragende succes selv om

vi kun var 2 biler fra Norge og 1 bil fra Danmark. Det gav os lyst til at gentage det, så vi har holdt

det hvert år siden. Turene kan ses på www.evguide.nu under EV2001, EV2002, EV2003 og

EV2004. Det andet år gik turen til Norge, hvor vi kørte fra Oslo til Bergen og videre med færge

til Nordjylland. Tredje år gik turen til Sverige, hvor det var Väneren rundt og i år gik turen

Limfjorden rundt. Næste år er turen allerede planlagt til at være i Oslo området. Deltagerantallet

er hvert år vokset stødt, så vi sidste år nåede op på 16 biler.

I foråret 2003 byggede jeg en ny og forbedret kviklader. Den kan lade bilen op på 1½ time og

vejer kun 27 kg. Med den i bilen tog jeg og min datter på en tur til Frankrig i elbilen. Vi kørte de

1128 km på 3 dage og returnerede en lidt længere vej på 4 dage. Det var en oplevelse at køre

gennem et fremmed land med elbil. Egentligt gik det fint, når man kører i dagtimerne på arbejds-

dage, hvor man relativt let kan finde et 3 faset kraftstik i værkstedet på en servicestation eller

hos en håndværker. Turen er beskrevet på www.evguide.nu/1128km.html

Erfaringerne fra langturskørsel viser klart, at elbilen bør være født med en 3 faset 230/400V

lader og hver servicestation bør have 1-2 kraftstik udenfor, hvor bilen kan henstå til ladning.

Dette vil være en lille investering at foretage.

 

Status

Kørsel med den i de 5 år, vi nu har haft elbilen, er blevet til 93.000 km med samme batterier !

Vi har typisk kunne køre 100 km på en opladning om sommeren og 80 km om vinteren.
Den længste tur på én ladning blev 140 km.

Den længste distance på én dag blev 500 km.

Den længste tur blev på ca. 3.000 km i forbindelse med ferierejse til Frankrig.

Bilen har været meget pålidelig. Vi har haft lidt problemer med fyret/ varme på det sidste og

bærekuglerne ved forhjulene er blevet skiftet før forventet. Ellers har det kun været sliddele såsom

kul/ kol i motoren, cirkulationspumpen, vinduesviskergummiet og batterivand, som har stået på

listen over dele som udskiftes i service og vedligeholdelse.

Kun 3 gange er vi ikke nået hjem og er blevet stående uden strøm. Det har været indenfor 300 m

fra hjemmet, så vi har bare hentet den anden bil og trukket elbilen hjem.

Elbilen har også haft en positiv virkning på vore relationer til hinanden. Vi har ikke længere så travlt

i hver sin retning og vi tager nu gerne på ture i elbilen, hvor vi besøger folk undervejs, som vi ellers

bare ville have kørt forbi, da vi jo altid kunne besøge dem en anden gang. Især kontakten med

andre danske elbilejere og udenlandske i forbindelse med EV20xx turene har giver os særdeles

positive oplevelser.

 

Miljø

Vi har med interesse fulgt med og deltaget i debatten om fremtidens biler. Desværre tror de fleste

at der er olie nok til mange år endnu og når den tid så kommer, hvor der ikke er olie nok, da har

man brinten klar. Jeg tror nu ikke det ser sådan ud. Situationen på olieprisernes himmelfart hver

gang der var røster fremme om mindre lagre i USA i år viser klart et stresset marked og under-

bygger fint prognosen, som er beskrevet i www.peakoil.net/uhdsg/Default.htm

Med disse horisonter må tiden snart være moden til at elbilen får sin renæssance igen. Brint/ hydrogen

er ikke en energikilde og biler, der kører på brint, bruger 2½-3 gange så meget energi som en elbil.

Det kan i mine øjne ikke være en løsning på et energiproblem at vælge en så ineffektivt ny teknologi,

til at kompensere for en energiknaphed.

Med den nye situation, hvor alt den olie som kan pumpes op af jorden, bliver brugt her og nu er

miljøaspektet for elbilen ændret. Førhen blev den olie som jeg ikke brugte, fordi jeg kører på strøm

fra vindenergi, liggende i jorden og belastede ikke miljøet. Nu og fremover er situationen den, at

den olie jeg ikke bruger, straks bliver brugt af en benzinbil. Det har derfor ikke nogen virkning på

miljøet set globalt om jeg kører benzinbil eller elbil. Faktisk hjælper jeg benzinbilsejerne med at

have benzinen lidt længere ved ikke at konkurrere med dem om de sidste dråber. Retfærdigvis må

det siges, at elbilen ikke forurener og det er derfor en klar miljøgevinst for det lokale miljø, hvor

elbilen kører.

 

Konklusion

Det har været 5 gode år med elbilen.

Det skyldtes især tre grunde:

- Vi valgte at tilpasse os til bilens kunnen, så dens begrænsninger ikke blev anset for at være negative.

- Vi kom tættere på hinanden og fik en del nye venner både nationalt og internationalt i forbindelse

   med rejseaktivitet i elbilen.

- Elbilen har været pålidelig, så vi har ikke haft dyre reparationer.


Vi vil fortsat køre elbil i fremtiden, da det er det rigtigste personbefordringsmiddel. Det er den både

miljø-, energi- og komfortmæssigt. Det ser også ud til at den bliver det på den økonomisk side.  

Vi ser frem til næste generation af elbiler, som vil have nye batteriteknologier og have forbedret

rækkevidde.

 

Anton og Christiane Bech

Ringkøbing

E-mail: antonbech@mail.tdcadsl.dk                                                            RETUR  www.evguide.nu