EVguide
                   HEM HOME

 

En liten rapport ved årets slutt 2001

fra Per J. Møller i København

Kære elbilbrugere,
Jeg har nu rundet de 60.000 km med min gode ikke helt ny Citroen AX El. Den er registreret første gang 1/8-96 og er altså nu godt 5 år. Det første år var den demobil hos Citroen og er formodentlig blevet "mishandlet" af diverse potentielle elbilkøbere, men fra Sept. 97 blev jeg ejeren og har så benyttet den næsten hver dag siden, som transportmiddel til mit arbejde hos Nokia i Sydhavnen. Det er en tur på ca. 50 km om dagen med det løse.
Der var lidt problemer med kardanakslerne i begyndelsen, men da de fandt ud af, at der manglede en bolt i motorophænget hjalp det gevaldigt og siden har den så bare kørt uden problemer og har næsten ikke været på værksted siden.
Jeg har fået den rustbehandlet hos PAVA og giver selv lidt supplerende behandling på udsatte steder og det har holdt rusten væk.
Jeg har været til periodisk syn og det klarede den også fint efter en lille justering af bagbremsen.
Øvrigt vedligehold har været udskiftning af kullene i motoren. Ifølge serviceforskriften anbefaler de, at de skiftes ved 50.000 km og det skal overholdes da overnedslidning er kritisk Jeg har hørt at lokale forhold kan give øget slid.
Jeg kører stadig på de originale dæk og de kan nok klare 20.000 km mere, så det er nok mere ælde, der tager livet af dem, end slid.
Mine akkumulatorblokke har det godt og denne sommer kunne den stadig komme op over 140km på en opladning, men det normale er omkring 120 km på en opladning. Jeg kører den helt ned engang imellem (ca en gang om måneden) og det ser ud til at holde dem friske.
Jeg fylder selv vand på mindst for hver 5000 km og så "drikker" den en 12 - 14 l destilleret vand af det bedste fra apoteket. Det er uhyre vigtigt, at der ikke kommer nogen form for forurening med i vandet da det vil akkumuleres over tiden og ødelægge dem. Det værste er noget, der bare har haft det mindste med svovlsyre at gøre. Det kunne man måske frygte var et krav man ikke helt tog højtideligt hos en almindelig "autosmed". Forbruget af vand ligger i overkanten af det foreskrevne, men det gør såvidt ikke noget, når bare det kommer på tids nok og har den rigtige renhed. Derfor venter jeg normalt ikke til til lampen lyser, men hellere lidt kortere intervaller. Vandlampen får jeg "slukket" med venlig service hos Citroen Danmark i Sydhavnen.


Per J. Møller i sin Citroën AX El Den 24-26 August var min kone og jeg med til Øresunds Rally og havde nogen for- nøjelige dage sammen med vore svenske naboer. Det kan jeg da godt anbefale og det er mere turkørsel end "ræs" så ingen grund til præstationsangst.
Billedet er fra kortegekørningen i det centrale Malmø.



Jeg har samlet en del data og har et par år med fuld registrering af alle ladninger og kørte distancer, men det sidste halve år har jeg ikke været så konsekvent så der er lidt huller i registreringen. Jeg har en måler på ladestikket herhjemme, som jeg bruger for det meste. Det giver mulighed for et check engang imellem af, hvor meget der tankes og hvor langt der kan køres på en tankning.
Så alt vel med min Citroen AX Electrique.
MVH
Per J. Møller



 

 EVguide
                   HEM HOME