EVguide
HEM HOME
|
Bytte av batteripakken i stedet for å lade Noen tanker fra Subject: Hvordan man løser elbilens problem med rækkevidden. De som har en ledningsfri boremaskine med to batterier har nok erfaret, at man let kan skifte batteriet til et nyt og sætte det brugte til ladning, medens man arbejder videre. De der kun har et batteri må vente med at arbejde videre til batteriet er genopladet. Det sidste svarer situationen for nutidens elbiler. Det ser ikke ud til at brændselscellen er lige om hjørnet. De er både dyre, der er ikke et distributionsnet for hydrogenet og energiforbruget er 3-4 gange så højt som for batteridrevne biler. Det er derfor særdeles interessant at satse på at gøre batteribilen mere egnet til langture. Løsningen er ikke at læsse bilen fuld med batterier, som derved tynger bilen og øger energiforbruget. Det er med nutidens batteriteknologi ikke muligt at oplade batterier hurtigere end på ca. 45 minutter. Derfor bør en løsning med batteriskift være løsningen. Hvorledes? Jeg forestiller mig, at batteripakken er standardiseret så den har ens dimensioner uanset bilfabrikatet. Med udgangspunkt i Think’en og Peugeot-Citroën bør batteripakken nok være 120V -120Ah. En sådan pakke vil med f. eks. SAFT’s Litium ion veje ca. 120 kg. Den vil fylde ca. 0,6mx0.6mx0.25m eller 90 liter. En sådan pakke vil lette bilerne for ca. 120 kg vægt og have 20 % mere energi. Det vil give de førnævnte biler en forøget rækkevidde, så de kan køre 100-120 km på en opladning. Bilerne skal så være udstyret med en ramme under vognen, som passer til batteripakkens bærearme. Eltilslutningen skal være integreret, så når batterikassen løftes på plads, da er der samtidigt opnået elforbindelse og kommunikation til bilen. Ved at have ens batteripakker, er det lige meget, hvilket bil der kommer for at få skiftet batteriet og det kan udføres af en robot. Bilen køres ind over noget der minder om en smøregrav, hvor der er en robot, som kan afmontere det afladede batteri og sætte et opladet batteri på indenfor 2-3 minutter. Køretøjer større end Think’en og Peugeot 106 kan tænkes at have 2 eller 3 batteripakker. De afmonterede batteripakker kontrolleres af servicestationens computer og genoplades, hvorefter de er klare til at blive byttet ind igen. Batteripakken har en computer, som opsamler data om batteriets anvendelse og tilstand. Denne computer kan kommunikere med bilen, hvor den fortæller bilen om batteriets restenergimængde og med serviceanlægget, hvor den rapportere om identitet, forbrug, tid, tilstand med mere. Hvem betaler? Ordningen skal selvfølgelig financeres og det kan i sidste ende kun gøres af brugerne. Der må udvikles en betalingsform, som passer til systemet. En ny bil må således forsynes med en batteripakke, som passer ind i systemet. Der kan indgås et abonnement, hvor bilejeren betaler et gebyr for at deltage og får udleveret en batteripakke. Der betales et månedlig gebyr, som svarer til at lease batterier. Ved batteriskift betales en fast pris for skiftet og en pris for den energi, som er brugt. Bilejerne vil således ikke selv stå med den økonomiske risiko for batteriernes tilstand. Det månedlige gebyr skal sikre, at man ikke kun skifter batterierne, hvis de er blevet dårlig. Gebyret kan differensernes efter hvor meget batteriet har været anvendt af forbrugeren selv, så bilejere, der har ladet meget fra egen lader bidrager mere end de der kun kører lidt eller ofte skifter pakken. Etablering: Jeg ser problemstillingen med at komme i gang lidt ligesom hønen og ægget. For at komme i gang må nogle tage initiativet til at batterifabrikanterne, bilfabrikanterne og distributionsselskaber sætter sig ved samme bord og beslutter, hvordan det her kan ”skrues” sammen. Er der nogen, som har nøglen til at etablere dette samarbejde? da er de velkomne til at kontakte mig: Anton Bech Rydbjergvej 22, Velling 6950 - Ringkøbing tel. 97 32 43 57 antonbech@mail.tdcadsl.dk
|
EVguide
HEM HOME